Luxtek er ny distributør af Sonos

Luxtek er pr. 1. juni 2021 blevet udnævnt til distributør af Sonos – markedets mest solgte trådløse multirum streaming system.

Design dit eget lydsystem med Sonos og hør musik, radio, podcast og meget mere, hvor du vil, og når du vil. Sonos er markedets bedst kendte og mest solgte multirum streaming system og har siden 2002 fyldt danskernes hjem med suveræn lyd.

Pr. 1. juni 2021 er Luxtek udnævnt Sonos-distributør, og installatører, der ønsker at integrere lækker lyd i deres kunders hjem, kan nu købe Sonos-produkter direkte gennem lokal, dansk distributør. Sonos’ trådløse lydsystem er lavet til at kunne implementeres i alle rum. Det eneste, du behøver, er en smartphone, en musikstreamingtjeneste og en Wi-Fi-forbindelse.

Sonos kan med fordel kobles sammen med Luxteks kvalitetshøjtalere fra Sonance og smart home devices fra Gira for bedre lydkvalitet og større komfort.

AV-, el- og it-installatører kan nu godkendes som autoriseret Sonos-forhandler gennem Luxtek.

Kontakt os for nærmere info.